top of page

Global Dignity Danmark har indgået et samarbejde med GODEED, som betyder, at DU kan gøre en god gerning i dit nærområde og samtidig være med til at støtte vores organisation.

 

GODEED er en helt ny app, som henvender sig til alle som gerne være lidt bedre mennesker – og hvem vil ikke det? GODEED handler om de små, gode hverdags-gerninger i DIT nærområde.

Det kan være alt, lige fra at hjælpe et ungt par, der mangler en vugge til deres nyfødte, en ældre dame, der ikke har fået vasket gardiner i årevis, en ensom mand der trænger til at få besøg, eller en hjemløs, der mangler en varm hue.

Når du har udført din gode gerning, får du en anmeldelse på 1-5 stjerner fra modtageren samt et virtuelt GODEED diplom på din Facebook væg. Delingen på sociale medier er med til at øge opmærksomheden på at gøre gode gerninger så tendensen spreder sig som ringe i vandet.

Modtageren kan desuden, som tak for din hjælp, vælge at belønne dig i form af ”drikkepenge”, som dog kan beløbe sig til max 200 kr. Og det er her Global Dignity kommer ind i billedet.

 

10% af beløbet, der honoreres til den, som har udført en god gerning går nemlig ubeskåret til velgørenhed.

 

5% af de 10%, bliver fordelt ligeligt imellem de velgørende organisationer, som GODEED samarbejder med. De sidste 5% går til den organisation, som velgøreren selv peger på. Dermed får alle organisationer økonomisk værdi af samarbejdet.

bottom of page