Udfordringen er at beslutte sig for at stille op, ikke nødvendigvis at gennemføre
Interview med Henrik Skjoldhøj, der er tidligere chef for slædepatruljen SIRIUS.
Jørgen Leschly Thorsted måtte igår udgå fra verdens hårdeste ekstremløb. Hans mål var at gennemføre den mellemste rute på 482 km, men efter ca. 130 km måtte han se sig slået af kulden og en lungebetændelse.
Henrik Skjoldhøj, der er tidligere chef for slædepatruljen SIRIUS, fortæller her om, hvad det vil sige at stille op til store udfordringer og befinde sig i ekstrem kulde.
”Udfordringen er lige så meget at stille op og hele den planlægning, der ligger bag. Selvom man ikke gennemfører den udfordring, man har sat sig for."
Man kan ikke forudsige alt
Henrik Skjoldhøj har boet otte år på Grønland og har været ved Slædepatruljen SIRIUS i 4 år, hvoraf det ene år var som chef for patruljen. Han har været på adskillige ekspeditioner i patruljens opsynsområde i op til 7 måneder om året. Her oplevede han temperaturer ned til minus 49 graders kulde, som til tider kunne komme ned på temperaturer, som svarer til minus 65 grader, når chill faktoren regnes med.
”Under så ekstreme forhold og voldsom kulde, som Jørgen har oplevet og været udsat for på sit løb, sker der ting, som du ikke kan forudsige. Det kan være, at du bliver syg eller, at du kommer ud for andre fysiske barierrer som snemasser eller en revne i isen, som gør det umuligt for dig at komme frem”.
”Det spændende ved at stille op til sådan en udfordring, som Jørgen har gjort, er kombinationen af alt det uforudsigelige, du kommer ud for, og den oplevelse du får bagefter, når du har været ude og mærke grænserne på din egen krop”.
En revne i isen kunne have slået dem ihjel
Henrik husker specielt én oplevelse fra sine ekspeditioner, som i den grad udfordrede ham.
En dag var det lige ved at gå helt galt, da han og en anden mand fra slædepatruljen, kom ud for en revne i isen og røg i vandet med deres store slæde og alt deres oppakning, proviant og hundene, som trak dem.
”I sådan en situation opstår der to faser. I første fase handler det bare om at overleve og komme op af vandet med hundene, slæden og det hele. Så skulle man tro, at alt var godt og det hele var overstået. Men så kommer anden fase, som handler om, at overleve kulden, nu hvor du er blevet gennemblødt og alt dit tøj er blevet til et livstruende panser af is.”
Det psykiske pres udfordrer en hele tiden
Men en ting er fysiske udfordinger som revner i isen. En anden ting er det psykiske pres, som man oplever, når man er på længerevarnede prøvelser.
”Man tænker fx over, om man nu har trænet nok, eller om man har glemt noget. Det kunne være en eller anden lille ting, der vil gøre turen rigtig besværlig eller umulig. Hvis du for et eksempel har glemt en teltstang, så er du lost."
"Derudover er det meget sjovt at opleve, hvordan det er at befinde sig én dag i minus 49 graders kulde. Men det er noget helt andet, når du skal være i den kulde i flere dage eller uger i træk. Så tærer det på dig. Kulden får langsom alt til at gå i stykker."
