Jørgen sætter ord på sit svære exit fra Yukon Arctic Ultra

Efter ca. 130 km, måtte Jørgen igår trække sig fra verdens, hårdeste ekstremløb. Og han har ikke været den eneste. Mange deltagere har måttet udgå allerede inden 100km pga. ekstreme kuldeforhold med temperaturer under -44 grader celsius.

Nu sætte Jørgen ord på den svære beslutning om at trække sig:

"Sportsfolk stiller ikke op til race eller kamp, hvis de er syge. Det gælder sikkert også til OL, hvor den bare skal være der, for de får kun én mulighed.

Jeg havde feber natten før starten og slog derfor feberen ned inden starten. Det gik godt ude til maraton delen af ruten, og jeg følte mig faktisk lige, som jeg skulle!

Jeg nåede op til 100 km på omkring 20 timer med en slæde på over 20 kg i temperaturer på under minus 44 grader. I forhold til målet var jeg nu en femte del af vejen. Mange der skulle 100 miles var udgået, mange der skulle 300 og 430 miles var udgået og mange der var før mig i Dog Grave Lake var nu udgået. De fleste der er udgået har fået frostbite og det på fingre, tær, øre, næse og kind.

Min jakke havde is på indersiden og ydersiden og mine handsker var bundfrosne. Feberen gjorde det svært for mig ikke at svede, når jeg skulle forcere bakkerne. Nogle af bakkerne er stejle i mange kilometer.

Efter Dog Grave Lake checkpointet, hvor jeg spiste og sad lidt ved en ovn, gik jeg videre mod Braeburn og 100 miles (151km). Solen skinnede og enkelte steder kunne den også mærkes. Jeg måtte skifte til en tyndere jakke og den sidste tørre undertrøje. Hvis jeg over den næste nat blev mødt af bare tilnærmelsesvis kulde og svedte igennem, ville jeg være i mere fare end godt er. Jeg måtte også droppe de bund frosne handsker og havde ikke flere heat pads i slæden. Hvis jeg kom til Braeburn, havde jeg ikke flere undertrøjer før i Carmacks.

Det gav ikke mening at udsætte min førlighed på at fortsætte, og jeg vidste fra min hoste at mine lunger var pressede og godt fyldt med skidt.

Ved 17 tiden kom en Skidoo, den første jeg havde set hele dagen, da de evakuerede alle ud den anden vej. Vi diskuterede min situation og var enige om, at den kun kunne udvikle sig negativt og den rette beslutning i det vejr og med en feberramt krop var er at komme i sikkerhed.

Det er ikke sjovt, ikke at nå sine mål, når man har sagt det højt. Det er et vilkår mange kender og derfor er forsigtige med at melde ud. Det er vel også derfor, at kun få laver støtte på denne måde - du er nøgen!

Jeg er glad for, det jeg har gjort! Jeg er stolt af min indsats, og ingen der ikke har prøvet dette har nogen begavet mening om, hvad det vil sige at være alene i minus 44 og den mindste fejl beslutning kan være fatal.

Det blev ikke til en medalje, men jeg lærte nye ting og fik nye erfaringer og jeg er blevet både klogere og stærkere.

Det er ikke sidste gang jeg stiller op.

Status lige nu er, at jeg har feber og let lungebetændelse. Jeg har miste fire tånegle og har en krop der føles som, jeg var blevet tævet med et boldtræ af en større gruppe stærke mænd.

Jeg er glad for, at jeg ikke er blandt de mange der er på hospital lige nu.

Mange glade hilsener fra Whitehorse

Jørgen"